Endnu en privatskole må lukke

Med en gæld omkring en halv million besluttede bestyrelsen for Guldborgsundsund Privatskole i Stubbekøbing i fredags at sige stop.
Skolens bestyrelsesformand beskylder skolelederen for at være en dårlig økonom.
Bestyrelsesformand Claus Egede Øhlenschlæger retter i Folketidende en hård kritik imod skolens stifter og leder Helle Harboe Kofod. Han fortæller at skolen nu pakket ned i Helles Harboe Kofods  lade med computere og det hele. - Men alt det vil jeg ikke ind på her, siger han til Folketidende, det må skifteretten tage sig af at udrede.
Kun godt et år efter skolen blev grundlagt  var der allerede gæld for en halv million kroner - herunder udgifter til reklame på 200.000 kroner og udgifter til lærerlønninger, som der ikke er blevet betalt A-skat af og flere andre forhold, som var stærkt kritisable, lyder det fra Claus Egede Øhlenschlæger.
Helle Harboe Kofod startede sidste år den lille skole, som en protest mod folkeskolens høje klassekvotienter. Hun forsvarer over for Folketidende den løbske økonomi med at bestyrelsen har sovet i timen.

 

Skolens bestyrelsesformand beskylder skolelederen for at være en dårlig økonom.

Offentliggjort Sidst opdateret