Indehaveren af Galleri Ziegler i Nakskov, Line Ziegler, har længe arbejdet på at kunne præsentere en udstilling af Erik Clausens værker.
Da han går og arbejder med en ny film, bliver det dog ikke til noget i den nærmeste fremtid, men til gengæld kan Line Ziegler byde på et talkshow af og med Erik Clausen.
Gøgleren, kunstneren og filminstruktøren kommer til Nakskov med showet "Fra den ene hjernehalvdel til den anden."
Showet befinder sig stilmæssigt mellem foredrag og underholdning:
- Med arme og ben prøver jeg at fortælle lidt om mit eget liv, mine egne oplevelser i den kulturelle verden, og lidt om hvad det er for nogle tricks, man som gøgler, kunstner og filminstruktør bruger, når man skal kommunikere med folk, fortæller Erik Clausen i en pressemeddelelse.
Han vender tingene på hovedet og spørger, om det normale nu også er så normalt. Erik Clausen varsler, at han vil udstille det fantastiske "kontrolapparat", som dødbiderne bruger til at kontrollere medmenneskerne med og begrænse deres livslyst og frie fantasi.
Talkshowet, der er på to gange 45 minutter, foregår i Nakskov Teatersal torsdag 30. oktober med start klokken 19.30. Billetter sælges på Nakskov Turistbureau.
Marianne Knudsen
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde