Nybilsalget fortsatte den nedadgående tendens i december. Selv om de helt færdige tal endnu ikke foreligger, står det fast, at bilsalget i december 2008 faldt markant i forhold til december 2007.
I procenter blev faldet på 38, og det betyder, at selv om 2008 startede positivt med et plus i salget i forhold til 2007, så sluttede året i minus. Tilbagegangen blev på 7,7 procent, viser den månedlige opgørelse fra De Danske Bilimportører.
- Nybilsalget faldt igen i december. Selv om faldet var mindre end i november, er der desværre fortsat tale om et ganske stort fald. Vi formoder, at mange virksomheder har erfaret, at det er blevet sværere at få finansieret investeringer i nye biler. Samtidig har salget til private været ramt af den psykologiske effekt af finanskrisen, udtaler Bent Mikkelsen, administrerende direktør hos De Danske Bilimportører.
- Også i 2009 vil bilsalget være påvirket af krisen, men heldigvis ser vi også en række faktorer, der trækker i retning af en normalisering. Det gælder især den nye bankpakke, der forhåbentlig igen vil gøre det muligt for sunde virksomheder at få finansieret deres investeringer. Samtidig vil vi i 2009 opleve rigtig mange nye, spændende og miljøvenlige biler i forretningerne. Kombineret med de fortsat faldende renter formoder vi, at det vil være med til at understøtte salget, siger Bent Mikkelsen.
Selv om mange erhvervsdrivende holder igen med at investere i ny bil, er det tydligt at se på salgslisten, at december er jobbilmåneden.
12 nye biler er dukket op på salgslisten, de små biler er for en stund trynet godt ned ad listen og årets mest solgte bil er end ikke med blandt de 20 mest solgte i december.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker