Sjældent har der været så meget kødannelse foran Marinaens Køkken på Stubbekøbing Havn som her til morgen. Allerede ved ni-tiden var der ved at være ganske godt fyldt op omkring afspærringerne ud til nordmolen, og inde i Marinaens Køkken var Patrich Jensen ene mand bag disken til at ekspedere de mange gæster forud for regentparrets besøg.
- Det er jo helt euforisk med alle de mennesker, lyder den korte kommentar fra marinabestyreren mellem de mange kaffehungrende kunder, der her få minutter før landgang nyder synet af Kongeskibet Danmark, der er ved at sejle ind til kajen.
Ikke kun inde på havnen er der mange mennesker og hektisk stemning. Det går også vildt for sig ude i vandet.
Det stride blæsevejr har sandsynligvis holdt mange lystsejlere fra at sejle med Kongeskibet Danmark under indsejlingen til Stubbekøbing Havn. Omkring 20 mindre både havde dog mod på at gøre forsøget, og en enkelt kajakroer var da også at se fra havnekajen få minmutter i ti.
Her blev der råbt alt fra "Hej Margrethe" til "Der er hun" hos de mange tilskuere. Mange snakker allerede om, at dette royale besøg har trukket endnu flere tilskuere end tilfældet var tilbage i 1999.
For andre medier kan der købes billeder. Kontakt redaktionschef Pia Winther på telefonnummer 27883452.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet