Fængselplan i høring
Foto: Ved Gundslev skal det nye fængsel ligge
Ved Gundslev skal det nye fængsel ligge
Borgerne kan nu kommentere stort byggeri
Et forslag til den lokalplan, som skal bane vej for det kommende statsfængsel, er nu sendt i høring. Beslutningen om dette blev taget 13. oktober, da Guldborgsund Byråd holdt sit seneste møde. Og for nogle dage siden blev forslaget så sendt ud til foreninger og andre interesserede.
Forslaget redegør for det kommende byggeri af statsfængslet, der skal ligge syd for Gundslev på Nordfalster. Byggeriet omfatter flere fængselsafsnit, faciliteter til de indsatte, sportsanlæg og administration. Dertil kommer en stikvej fra Blichersvej og ind til fængselsområdet, der naturligvis skal omgives af en høj mur.
Ifølge kortmateriale skal fængslet optage en del af to matrikler og skære hjørner af to andre matrikler i området. Arealet, hvor fængslet placeres, er i øvrigt ubeboet, men der ligger flere ejendomme i nærheden af det kommende fængsel. Planen er, at byggeriet skal igang i 2012 og vare ialt tre år. I penge vil det komme til at koste cirka en milliard kroner.
Lokalplanforslaget skal være i høring i otte uger. Det vil sige frem til onsdag, 21. december, hvor indsigelserne skal være afleveret til teknisk forvaltning i Guldborgsund Kommune.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde