Fanget mellem to kulturer
Det er nødvendigt at tale om eksisterende integrationsproblemer, fastslog filmproducer Carsten Holst som torsdag besøgte Lindeskovskolen i Nykøbing.
Op til 80 ottende og niendeklasses elever på Lindeskovskolen i Nykøbing havde i dag besøg af holdet bag filmen ”Limboland”, en film med fiktive historier, der blandes med dokumentar.
Formålet med filmen er at sætte fokus på et udsnit af unge indvandrere/flygtninge, som føler sig udenfor samfundet.
Arrangementet er en del af flere i et samarbejde mellem Guldborgsund Frivilligcenter, Restart Lindholm og Hovedbiblioteket, hvor der sættes fokus på at leve som ung nydansker i Guldborgsund Kommune, og om hvordan man kan blive integreret arbejds- og uddannelsesmæssigt.
I den anledning kom filmens producer Carsten Holst og en af de medvirkende, Immad Allan og snakkede med skoleeleverne om filmens problematikker.
- Det er vigtigt, at vi taler om de problemer, der eksisterer med unge, der føler sig fanget mellem to kulturer, fastslog Carsten Holst og fortsatte:
- For hvis vi ikke taler om det, bliver det kun værre.
Carsten Holst fortalte, at han oprindeligt skulle have haft en marrokansk pige med i filmen, men hendes stærkt troende muslimske kæreste var imod.
Herefter kom diskussionen til at dreje sig om indvandrerpigers mødom. For i filmen ”Limboland” siger Immad Allan, at pigens fortsatte mødom er vigtigt og at det forventes, at hun skal være jomfru til hun bliver gift. Flere tilhørere ville vide, om det også gjaldt for drengene.
- Det gør det, men drenge overholder det bare ikke, sagde Immad Allan til tilhørerne.
Han opfordrede til, at flere blandede sig med hinanden og at de forskellige etniske grupper på den måde fik afmonteret deres fordomme om hinanden.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker