Farvel til ven og kollega
BILLEDSERIE. Villy Søvndal sagde farvel til Flemming Bonne, som han kaldte for "Tillidsmanden".
Flere af SFs topfolk var mødt op for at ære Flemming Bonnes minde ved bisættelsen fredag klokken 13. Disse var blandt andre formanden Villy Søvndal, Ole Sohn og Steen Gade. Derudover var også Folketingets formand Thor Pedersen og den lokale SF formand Jørgen Rassi Rasmussen mødt op til bisættelsen.
Det var Villy Søvndal, som talte ved bisættelsen om Flemming Bonnes store politiske betydning for partiet. Han lagde dog ud med at understrege, at parti-kammeratens pludselige død selvfølgelig var hårdest for børnene og hustruen.
Villy Søvndal startede ud med at fortælle, at Flemming Bonne var et stort og dejligt menneske. Han kaldte Flemming Bonne for "Tillidsmanden", ment på den måde, at han altid havde tillid til andre, og at andre havde tillid til ham. Flemming Bonne var nemlig en, der aldrig snød, forklarede Villy Søvndal.
Han fortalte også en personlig anekdote, som viste, netop hvor elsket Flemming Bonne var i Nakskov. Villy Søvndal forklarede, at da han var i Nakskov i forbindelse med et kommunalvalg, var han gået på gaden for at møde borgerne sammen med Flemming Bonne. Og så var folk på gaden kommet hen til Flemming Bonne og havde spurgt, hvem det nu var, han egentlig gik rundt sammen med.
Villy Søvndal sagde også, at Flemming Bonne havde betydet meget for partiet. Først som borgmester og senere i Folketinget. Han havde nemlig en evne til at forene det jordnære med det visionære, blandt andet i sin egenskab af kommunalordfører.
Og for alle disse ting, afsluttede Villy Søvndal, ville han komme til at savne Flemming Bonne.
Se billeder fra bisættelsen - klik her.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde