Fernisering for frivillige

- Hold da op. Sikke mange, der har været her. Men det har ikke kunne lade sig gøre uden Jenny og Uffe, strålede formanden for Forsamlingshusets aktivitetsudvalg, Yvonne Hansen
- Ja, der har været gang i den, svarede Jenny Hansen småforlegent tilbage.

På gangene af det tidligere plejehjem var der lystigt gang i samtalerne under den to timer lange fernisering, hvor et halvt hundrede nysgerrige folk mødte frem. Her kunne interesserede få en snak med de tre kunstnere, der udstillede deres billeder.

Familiefernisering
Der var tale om en familieudstilling, hvor Kaja Keller og hendes to døtre havde malerier til fremvisning. I de næste to måneder skal de hænge i forsamlingshuset. Omkring 25 malerier pryder nu væggene, og Connie Keller havde selv syv ud af omkring 40 malerier fra kælderen med til ferniseringen.
- Det er altid dejligt, når man får lov til vise sit arbejde. Men det er absolut ikke noget, man kan leve af, forklarede Connie Keller, som afslørede, at hun sælger cirka et maleri om året. Det er udelukkende på fritidsbasis for maleren, der er underviser som profession. Flere gange blev hun hevet i armen af de besøgende gæster, som skulle have opklaret et par spørgsmål omhandlende Connies maleteknik. Flere var interesseret.
- Det er meget at arbejde i lag med malerier. Man maler mere og mere på. Hvornår et maleri er færdigt, er svært at sige. Det er forskelligt fra gang til gang. Men man kan mærke det, når den er der, fortalte Connie Keller.

Imens gik Uffe og Jenny rundt og sørgede for kaffe og kage til de fremmødte.
- Vi gør det her frivilligt, så det er absolut ikke noget, vi får penge for. Men det skal vi da heller ikke. Kommunen har været flinke til at hjælpe til med maling og lys. forklarede Uffe Hansen, 73 år.
Men hverken Uffe eller Jenny er specielt kunstkyndige.
- Jeg har ikke forstand på kunst. Hvis det er noget, jeg kan lide at se på, så kan jeg lide det. Så går jeg ikke så meget op i, hvilken stil det er, fortalte Uffe Hansen.


Uffe og Jenny Hansen sørgede for gæsterne og kunstnerne fik lidt til ganen.
Foto: Christian Birch

Rastløse hjemmetimer
På grund af tilfældigheder endte ægteparret i det selvbestaltede kulturudvalg i Seniorforsamlingshuset.
 - Her var så trist tidligere med alle de gule vægge, så vi synes der skulle ske noget, forklarede
Jenny Hansen.
Oprindeligt var det nogle andre, som barslede med en lignende ide. Men de sprang fra, og inden ægteparret havde set sig om, så var de med i kulturudvalget. Uden det store netværk at trække på - og så alligevel.
- Der er altid en, der kender én, som kender én, grinede Uffe Hansen.

Det virkede ikke som om, det kun var kunsterne, der var i centrum til ferniseringen. Der blev talt lige så meget med ægteparret, så man blev i tvivl om, hvem der blev udstillet. Tit kom der en bemærkning.
- Det er bare så godt, det I gør, fortalte en gæst til ægteparret, og krammede Jenny i hånden inden hun forlod ferniseringen.
- Tak, lød det kort, fra Jenny, som atter en gang blev lidt betuttet ved opmærksomheden. 
Det er sin sag at være lige så populær, som kunstnerne er.

Malerierne hænger på udstilling indtil nytår, hvor der vil være en ny fernisering fra en ny kunstner.