Filmanmeldelse, af K. E. Watz
Der er mange af livets store emner på dagsordenen i Susanne Biers længe ventede film ”Hævnen”: Venskab, utroskab, hævn, vold, pacifisme og tilgivelse.
De er vævet ind i en gribende historie, der foregår dels i Afrika og dels i Danmark, idet den trækker spor fra den brutale hverdag i en kenyansk flygtningelejr til en søvnig og idyllisk dansk provinsby.
Det er skiftet mellem de to lokaliteter, der sætter tingene i relief, og Susanne Bier har sat hele sin professionalisme på højkant og fortæller historien, så den er svær at ryste af sig.
Historien handler om Anton, der pendler mellem sit job som læge i en afrikansk flygtningelejr og sit hjem i Danmark. Han skal skilles fra sin kone og er ved at vænne sig til sit aleneliv.
Hans 12-årige søn Elias er blevet ven med klassens nye dreng, Christian, der netop har mistet sin kræftsyge mor, og som har et meget anstrengt følelsesmæssigt forhold til sin far. Det bliver et venskab, der udvikler sig til en foruroligende alliance, som truer med at ødelægge provinsbyidyllen for altid, idet drengene kaster sig ud i katastrofale projekter, som forældrene er totalt uvidende om.
Den meget dramatiske historie udvikler sig efterhånden til en nervepirrende thriller, og det vil være ødelæggende for oplevelsen at fortælle mere deltaljeret om handlingen.
Filmen får fem ud af seks stjerner
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker