Det var et større følge, der lørdag 16. august fulgte Karin Van den Berg til alters i Maribo Domkirke.
- Jeg havde begge vores piger med i følget, derudover min søsters to piger og Steens nevø. Så det var en større flok, men det gik rigtig godt, fortæller 33-årige Karin Van den Berg, der til daglig arbejder som fysioterapeut på Søndersø hjemmet.
Det var naturligt for hende og Steen Lauritzen at vælge Maribo Domkirke til deres bryllup, da Steen er døbt i kirken, ligesom parrets to egne børn.
- Det gav selvfølgelig et dejligt sug i maven at gå op ad gulvet i den store kirke, men vores mange gæster fyldte nu også kirken ganske godt ud, fortæller Karin Van den Berg.
Efter brylluppet gik det af sted i hestevogn mod Lysemose, hvor der blev holdt stor fest i bragende godt vejr.
- Og ved midnatstid fejrede vi så også Steens 40 års fødselsdag, så det blev en rigtig dobbelt fest, fortæller Karin Van den Berg.
Bryllupsrejsen gik en uges tid til et sommerhus i det jyske.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker