Medicin, der rummer et stof fra vampyrflagermus, vil i fremtiden kunne redde titusinder af danskere fra at dø af en blodprop i hjernen, skriver B.T.
Stoffet desmoteplase, som findes i flagermusens spyt, og som kan fremstilles kemisk, kan ligefrem opløse blodpropperne, viser forsøg.
Det er det danske medicinalfirma H. Lundbeck A/S, der er på vej med den revolutionerende behandling, som skal gives fra tre til ni timer efter en blodprops opståen.
Hvert år rammes 12.000 danskere af en blodprop i hjernen, og der har hidtil været begrænsede behandlingsmuligheder.
- Vi er overbeviste om, at vi står med et middel, som repræsenterer et virkeligt gennembrud i behandlingen af hjerneblodpropper. Vi påbegynder nu de såkaldte "fase tre"-forsøg, der omfatter blodproppatienter i 30 lande, deriblandt også danske. Vi er ovenud optimistiske, og behandlingen vil sandsynligvis blive alment tilgængelig i løbet af ca. tre år, siger Torben Skarsfelt, dr.scient. i biologi og projektleder hos Lundbeck.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker