Krogløvskolen i Idestrup er gået ind i sit formentlig sidste skoleår. Ingen eller ganske få tror på, at der i allersidste øjeblik kommer en redning.
Det har sat sit præg på starten af skoleåret, hvor to lærere har valgt at sige farvel og nogle elever er blevet meldt ud af skolen og flyttet til andre på grund af situationen.
I skolebladet “Skoleklokken” skriver skolens leder, Søren Mørck, at hele processen og de sandsynlige fremtidsudsigter selvfølgelig påvirker alle ansatte på skolen i en eller anden grad.
- Men uanset hvad det ender med, så vil vi på skolen gøre vores bedste for, at det for alle elever bliver et godt år.
- Et år, hvor fokus som altid er på læring og samvær, og hvor der tages hånd om de elever, der har behov herfor. Vi vil som professionelle og empatiske voksne gøres vores bedste for at løse opgaven, skriver Søren Mørck .
Han oplyser til Folketidende, at der er udmeldt mellem 10 og 15 elever fra før sommerferien og til nu.
- Nu spørger vi ikke, hvorfor de bliver meldt ud, men de fortæller det selv. Her den anden dag blev fem elever meldt ud fra samme klasse relateret til situationen. De skulle til en anden folkeskole, mens andre er flyttet til privatskoler, siger Søren Mørck.
De to lærere, der har forladt skolen, har også gjort det på grund af usikkerheden.
Om stemningen på skolen siger Søren Mørck, at den er afdæmpet og rolig.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde