Flere og flere må gå fra hus og hjem

Onsdag er tvangsauktions-dag i sal J i Retten på Vestensborg allé i Nykøbing.

Hvert kvarter falder hammeren over en ejendom, som skal tvangssælges, fordi ejeren ikke har betalt lån, terminer eller skat og afgifter
De seneste opgørelser fra den lokale ret viser, at antallet af tvangsauktioner er et pænt stykke mere end fordoblet siden 2007, hvor den nye struktur med større retskredse blev sat i gang.
I 2007 blev der begæret 494 tvangsauktioner på Lolland Falster. To år efter var der et lille fald i antallet af anmeldte tvangsauktioner, nemlig 662.  
- Lige her og nu kan jeg se, at vi er oppe på 1.044 tvangsauktioner i 2011 indtil nu. Så der bliver under alle omstændigheder tale om en ganske væsentlig stigning, konstaterer Brit Frimann, retsassessor og funktionschef i Fogedretten i Nykøbing.
- Der er økonomisk afmatning i samfundet og et presset boligmarked generelt, og det kan vi altså også se i antallet af tvangsauktioner, tilføjer hun, der i øvrigt understreger, at den hurtige, effektive sagsbehandling af de mange tvangssalg ikke betyder, at de berørte mister muligheden for at få ordentlig information og vejledning, siger  Brit Frimann.
At økonomien i øvrigt er presset og evnen til at betale sine regninger oftere svigter, er ikke kun antallet af tvangsauktioner et tegn på.
Også mængden af såkaldte “almindelige fogedsager”, hvor man prøver at inddrive ubetalte tilgodehavender, er stigende.
Foto: Arkivfoto: Per Houby

Antallet af tvangsauktioner er firedoblet på landsplan på få år. Stadigt flere må opgive at betale huset

Offentliggjort Sidst opdateret