Flere par går fra hinanden

Også antallet af vielser voksede, men kun med to procent. Efter tre år med færre skilsmisser er kurven nu vendt. I 2008 voksede antallet af par, der blev skilt, med fire procent i forhold til året før.
 
I tal var der 14.695 skilsmisser, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Den største stigning er i ægteskaber af under fem års varighed. Det er ellers den gruppe, hvor der i de senere år var en tendens til, at parrene holdt sammen. Antallet af vielser voksede sidste år, idet 37.376 par blev gift. Det er to procent flere end året før.
 
Især var der travlt i kirker og rådhuse i august, hvor antallet af vielser var 41 procent større end året før. Brudgommene var i gennemsnit 38,3 år, mens brudene var 35,7 år. For begge køn er der tale om en stigning på godt og vel et halvt år i forhold til gennemsnitsalderen året før. De fleste vielser foregik på rådhuset. 37,8 procent fandt sted i kirken. /ritzau/




Antallet af skilsmisser voksede med fire procent sidste år.

Offentliggjort Sidst opdateret