Til efteråret får 130 skoler landet over mulighed for at spise gratis frugt hver dag i to måneder. Fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) har afsat 4,2 millioner kroner til projekt Frugtkvarter 2008.
Dermed følger hun op på en stor succes fra sidste år, hvor 234 skoler var med i projekt Frugtkvarter. Efter perioden med gratis frugt har mere end halvdelen af disse skoler fortsat en frugtordning.
- Mit mål er, at alle skoler får en frugtordning, og jeg håber, at en ny periode med projekt Frugtkvarter kan være med til at motivere endnu flere skoler til at sætte det sunde valg på dagsordenen, siger Eva Kjer Hansen.
Undersøgelser viser, at børn og unge spiser for lidt frugt. Kun hver tiende af de 11-15-årige spiser den anbefalede mængde på 600 gram om dagen.
Interesserede skoler kan søge om tilskud til gratis frugt fra slutningen af maj hos Direktoratet for FødevareErhverv, der administrerer ordningen./ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker