Flexværket vil gerne have flere medlemmer
Fleksjobbere ved intet om fagligt og socialt netværk.
I 1998 trådte reglerne om fleksjob i kraft, og siden har mange danskere haft job i ordningen. Men som fleksjobber, der står uden for arbejdspladsens normale overenskomster og faglige fællesskab, kan det være svært at kende sine rettigheder.
I ti år har Flexværket eksisteret her på Lolland, men ikke mange fleksjobbere kender til den faglige netværksgruppe.
- Folk ved ikke, hvem vi er. De ved ikke, at de udover deres fagforening har muligheden for at komme i kontakt med andre fleksjobbere, som kan vejlede dem bedre om fleksjobordningen, siger næstformand i Flexværket, Teddy Hansen.
- Kommunerne, jobcentret og fagforeningerne lover, at de vil henvise. Men det gør de bare ikke, siger formand Bent Jensen.
Begge har været fleksjobbere i en årrække.
- Jeg var buschauffør i 28 år, selv om jeg altid har lidt af søvnapnø. Det vil sige, at jeg faldt i søvn af og til. Men det gik jo godt. Der skete jo ikke noget, siger Bent Jensen med et smil. En dag sagde lægen dog stop, og Bent Hansen fik et fleksjob med at sælge rengøringsmaskiner.
Næstformand Teddy Hansen var murer, indtil den dag hvor han faldt ned af 17 trappetrin og beskadigede sit ben. Så blev han fleksjobber på lageret hos Troels Jørgensen.
Teddy Hansen vidste intet om Flexværket, førend han fik brug for et godt råd fra nogen, der kendte til fleksjobbernes rettigheder.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned