Fokus på Faderhuset i aften

Den kristne frikirke Faderhuset får i aften, torsdag, besøg af journalist og tidligere studievært Jeppe Søe.

Jeppe Søe har kigget nærmerre på mediernes fremstilling af Faderhuset for at finde ud af, om frikirken nu også er, som medierne beskriver den. Samtidig vil han give tilhørerne til aftenens foredrag et nærmere indblik i, hvordan medierne arbejder.

"Vi ved godt, at man skal tage medierne med et gran salt, men alligevel - der går vel ikke røg af en brand uden, at der er ild, eller hvad?", spørges der i oplægget til aftenens foredrag.

Foredraget, der er åbent for offentligheden begynder klokken 19.00 i aften, torsdag, og finder sted på Bandholm Hotel i Bandholm.

Foto: Ruth Evensen, Faderhuset.

Den meget omtalte kristne frikirke i Bandholm får i aften besøg af journalist Jeppe Søe, som vil holde foredrag om mediernes fremstilling af Faderhuset.

Offentliggjort Sidst opdateret