Før Lyset bryder frem
Foto: Til højre ses Adalsteinn Stefánsson, som har stået for indretning af fabrikken. I hullerne i loftet bag ham var der før tanke, som blev brugt til at blande plantefibre og vand til papir.
Til højre ses Adalsteinn Stefánsson, som har stået for indretning af fabrikken. I hullerne i loftet bag ham var der før tanke, som blev brugt til at blande plantefibre og vand til papir.
Der arbejdes på højtryk for at gøre den gamle papir- og sukkerfabrik klar til Lys over Lolland.
Når Lyset bryder frem om en uge i den gamle Højbygaard sukker- og papirfabrik, har fabrikken været igennem noget af en forvandling. Kunstnere, håndværkere og frivillige arbejder side om side på at trylle afskallede vægge, murbrokker og rustent metal om til noget, der både er sikkerhedsmæssigt forsvarligt, funktionelt og en fryd for øjet.
- Vi giver den eksisterende arkitektur en ny kunstnerisk dimension, som vi gerne vil vise gæsterne, forklarer manden bag fabrikkens indretning, Adalsteinn Stefánsson, der også er scenograf og lysdesigner.
Han har været med seks gange før og er god til at finde potentialet i de forskellige rustikke bygninger.
- Den største udfordring er at finde bygningens naturlige sjæl og vække den til live sammen med de nye elementer, vi tilfører, fortæller Adalsteinn Stefánsson, der stammer fra Island.
I tilfældet Højbygaard har han arbejdet på at skabe et naturligt flow imellem rummene. Det vil sige, at gæsterne kommer til at gå på de trapper og gange, som datidens fabriksarbejdere gjorde - og bruge fabrikken på en måde, så man skulle tro, den aldrig havde stået stille.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker