Forældre klar til kamp mod besparelser
De planlagte besparelser i Lolland Kommunes pasningstilbud vil ramme børnehavebørn og børn i skolefritidsordninger hårdt.
Det mener Janne Hedegaard, der er formand for forældrebestyrelsen i Børnehuset Vandloppen. Og Eva Westerholt, som er formand for forældrerådet i SFO på Søndre Skole.
“Det kan ikke være rigtigt, at det nu igen er vores børn, det skal ud over i en sparerunde”, skriver de i en pressemeddelelse
De frygter, at mange forældre ikke er klar over, hvor alvorlige besparelserne er, og at de vil ramme allerede i 2011. Derfor går de på barrikaderne for at komme i dialog med politikerne, og de opfordrer forældrene til at følge med.
- Målet er at få politikerne til at indse, at deres besparelser vil få store konsekvenser for vores børn, siger Janne Hedegaard.
For eksempel er der mange børn i Rødby-området, som kræver en særlig indsats ifølge forældrebestyrelsesformanden. Men den bliver skåret væk, når politikerne lægger op til, at dagplejebørn allerede skal gå i børnehave, når de er to år og 10 måneder i stedet for tre år.
Forældrerepræsentanter opfordrer forældre til at komme på banen, for de planlagte besparelser på pasningstilbud i Lolland Kommune er alvorlige, mener de.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned