Forældre må igen langvejs for at få pasning
Far undrer sig over, at børn igen skal til Nørre Alslev mellem jul og nytår. Forældre med job i Nykøbing F. får køretur på 50 kilometer.
- Nu har de gjort det igen.
Sådan siger Ronni Figgé Poulsen, som er far til Caroline, der går på Nordbyskolen. Han er sur over, at børn i skolens fritidsordning, som har behov for pasning i dagene mellem jul og nytår, igen i år er henvist til pasning på Nørre Alslev Skole.
Sidste år ved juletid måtte forældrene fra Nordbyen også køre til Nørre Alslev. Hvis forældrene arbejder i Nykøbing F. bliver det en daglig køretur på mere end 50 kilometer for at aflevere og hente børnene.
Ronni Figgé Poulsen luftede allerede sidste år sin kritik og kaldte det skjulte lukkedage. Han peger også på, at der faktisk er forældre, som ikke har mulighed for at transportere børnene.
- Forleden talte jeg med en forælder - en enlig mor med tre børn, som ikke har bil, og som ikke vidste, hvad hun skulle gøre. Jeg synes, det er meget ufleksibelt, siger Ronni Figgé Poulsen, der nok ligesom sidste år, vælger en alternativ pasningsløsning fremfor at køre de mange kilometer til og fra Nørre Alslev.
Formanden for børne- og skoleudvalget Jens Erik Boesen afviser, at man forsøger at lave skjulte lukkedage ved at gøre det besværligt for forældrene.
- Det gøres alene for at udnytte ressourcerne bedst muligt. Det må være i alle forældres interesse, siger Jens Erik Boesen.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker