Forbudt at brænde haveafffald af

Det er højsæson for havearbejde nu, og med havearbejde følger ofte også en del haveaffald.

Før i tiden brændte mange bare haveaffaldet af om sommeren. Men det er ikke længere tilladt, fortæller miljøsagsbehandler Timm Jäger fra Lolland Kommune.
- Nye regler fra sidste år betyder, at det kun er tilladt at brænde haveaffald af i landzone og kun i vintermånederne fra 1. december til 1. marts.  Der er kun tale om rent og tørt haveaffald, som gren, kvas og lignende. Ikke noget med at brænde andre typer affald af, forklarer han.

Hvis man bor i byzone eller i et sommerhusområde, må man altså slet ikke brænde sit haveaffald af. I stedet henvises til kompostering på egen grund eller aflevering på kommunernes genbrugspladser.

Hvis man er i tvivl, om man bor i landzone - og dermed har lov til at afbrændehaveaffald i vinterhalvåret - kan den enkelte kommune oplyse om ens adresse ligger i landzone.

Der gælder andre regler for erhvervslivet for eksempel for gartnerierhvervet. Du kan læse mere om reglerne på Lolland Kommunes hjemmeside -KLIK HER.

Foto: Branden på billedet har ikke forbindelse til den aktuelle historie.

Det er højsæson for havearbejde, men hvis du har haveaffald, du vil brænde af, bør du nok tænke dig om to gange. Det er nemlig ikke længere tilladt.

Offentliggjort Sidst opdateret