Fords forfriskende forårs-fornemmelse

2008 var til tider et hårdt år for den lokale Ford-forhandler, men efter introduktionen af den ny Fiesta og Ka, kan de slet ikke huske, hvordan ordet "krise" udtales.  
- Jeg kan ikke huske, at det nogensinde har været så sjovt at møde på arbejde. Vi har ikke haft så meget at rive i længe, siger Hans Jørgen Madsen, Ford, Ødegaard Biler i Nykøbing F. og Sakskøbing, der har let ved at pege på det helt ekstreme vendepunkt for arbejdshumøret.
 
- Det kom efter udstillingen i Maribo Hallerne for et par uger siden. Ford inviterede til "prøv og vind"-konkurrence, hvor der er en Ka på højkant. Vi havde mange gæster i Maribo-hallen, og dem sendte vi videre til enten Sakskøbing eller Nykøbing F.
 
- Det gav 788 svarkort fra Lolland-Falster. Så mange har vi aldrig prøvet at have før - og da der på landsplan kom cirka 8.000 svar, kan vi glæde os over at stå for de ti procent. Det er vildt, siger Hans Jørgensen Rasmussen.
 
- Den tilslutning gav blod på tanden, og det har givet endnu mere tro på et vendepunkt, at vi efterfølgende har solgt 14 nye og otte brugte biler. Ved udgangen af februar var vi fem biler foran sidste år. Det er helt utroligt. Men netop den store tilstrømning af interesserede gav Ford-folkene et positivt problem.
 
- Vi ved godt, at når der kommer så mange folk i forretningen, så når vi ikke at få talt ordentligt med alle. Derfor havde vi inviteret til en lokal runde "prøv og vind" i sidste weekend, hvor vi igen oplevede et pænt besøg.
 
Her var gevinsten også en Ford Ka - i en uge. For at opnå genvinsten skulle man gætte på, hvor mange Ford-mekanikere, der kan være i en Ka. Svaret er ni - og så er der garanti for, at ikke alle sad lige godt.
 
- Jeg føler mig helt overbevist om, at dette er starten på den optur, som alle forventer kommer på et eller andet tidspunkt. Selvfølgelig véd jeg da godt, at vi har værert heldige at komme med de rigtige biler på det rigtige tidspunkt. Men når det er sagt, så viser udviklingen jo, at der er bilkøbere på markedet, siger Hans Jørgen Madsen, der også melder om travlhed på værkstedet.
 
- Opturen har meldt sin ankomst, og den forstærkes yderligere af, at jeg som medlem af repræsentantskabet i Lollands Bank kan videregive, at finanskrisen - jeg kan stadig huske ordet - ikke slår alt ihjel. Der er stadig masser af penge til fornuftige forretninger.




Nu kan de ikke udtale ordet krise:

Offentliggjort Sidst opdateret