Forsøger at slippe for madordning
Arkivfoto
10 kommuner har søgt om dispensation til at slippe ud af den tvungne madordning i børnehaverne. Nu vil Guldborgsund også søge.
- Hvis dog bare madordningen er afskaffet, inden vi når at indføre den i 2011.
Sådan har det lydt igen og igen, når byrådspolitikere i Guldborgsund har drøftet den tvungne forældrebetalte madordning, som alle kommuner senest fra 2011 skal have indført.
Guldborgsund bruger knap otte millioner kroner på at renovere køkkener, og alle forældre - også til vuggestuebørn - kan forvente en takststigning på omkring 500 kroner om måneden, når de ikke længere selv må smøre ungernes madpakker.
Nu har 10 kommuner søgt om dispensation hos Indenrigs- og socialministeriet for at slippe ud af ordningen. Formanden for børne- og skoleudvalget Jens Erik Boesen (V) er indstillet på, at Guldborgsund Kommune også bør forsøge:
- Intet skal være uprøvet. Det kræver selvfølgelig, at byrådet er enigt. Men jeg vurderer, at alle - bortset fra måske Dansk Folkeparti - gerne så madordningen afskaffet, siger Jens Erik Boesen.
- Jeg tror, det kan blive svært at få en generel dispensation. For det er ikke ligefrem de signaler, der hidtil er kommet fra ministeren, siger Jens Erik Boesen med henvisning til, at talrige underskriftindsamlinger blandt forældre og flere kommuners protester er prellet helt af på ministeren.
- Men nu tager vi en drøftelse i udvalget, siger Boesen.
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker