Først i næste uge er broundersøgelser klar
Det var i forbindelse med undersøgelsers af de mest kritiske 20 samlinger under jernbanebroen over Storstrømmen, at Banedanmark ved en røgten undersøgelse fandt en 25 cm lang revne inde i broens stålkonstruktion.
- Nu skal den revne først udbedres og vi skal igennem en undersøgelse af de sidste 80 samlinger, før vi afgør om og hvornår der igen kan køre tog over Storstrømsbroen, siger områdechef Søren Boysen fra Teknisk Drift, Banedanmark.
Specielt de mange undersøgelser af de sidste samlinger er det der tager tid.
- Vi forventer det tager omkring fem døgns uafbrudt arbejde, siger Søren Boysen.
Der er indsat ekstra mandskab på og så krydser man fingre for, at vejret holder, så det kan lade sig gøre at arbejde med undersøgelserne konstant.
Både samlingerne under vejbroen og dem under jernbanebroen bliver undersøgt, fortæller Søren Boysen.
De mest kritiske samlinger er under jernbanebroen, som er den mest belastede. Et almindeligt lokomotiv vejer i omegnen af 100 tons dertil kommer diverse vogne. På vejbroen er belastningen ikke nær så voldsom, taget i betragtning af en standart personbil vejer omkring et enkelt ton.
Der kører i gennemsnit 5000 biler over Storstrømsbroen i døgnet.
Først i starten af næste uge bliver Banedanmark færdig med at undersøge, om der er flere skjulte revner i Storstrømsbroen.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned