Realkreditrådets ejendomsstatistik for 1. kvartal i 2008 viser, at priserne er faldet med blot 0,4 procent i forhold til samme periode sidste år.
- Der har siden 2006 været prisfald på ejerlejligheder i de større byer, og nu er priserne også faldende for parcel- og rækkehuse i de omkringliggende områder, siger Ane Arnth Jensen, direktør i Realkreditrådet.
Tendensen forventes dog ikke at være alarmerende for husejerne, ifølge BRF-Kredit.
- Banker vi på barometeret for at se på udsigterne lidt længere frem, er der ikke faretruende stormvejr i vente for parcelhusejerne. Men man skal nok indstille sig på, at parcelhuspriserne i nogle områder i omegnen af de større byer falder med yderligere fem til ti procent. På den lange bane forventer vi dog, at priserne ligger fladt, siger Ulrikke Ekelund, cheføkonom i BRF-Kredit.
Prisfaldet er dog hårdere ved boligejerne i de store byer. I København er huspriserne faldet med 10 procent siden 2007, mens de samtidig er steget på Fyn og i Jylland. Ejerlejlighederne er fortsat mest udsat for prisfald. På landsplan er de faldet med 8,7 procent siden første kvartal 2007.
Det største dyk ses fortsat i København, hvor priserne er faldet med over 20 procent siden sidste år. I løbet af første kvartal af 2008, er priserne dog kun faldet 1,6 procent.
- Priserne på ejerlejligheder kan fortsat falde en smule i bestemte områder, men det er vores vurdering, at den værste del af tilpasningen er sket, siger Ulrikke Ekelund.
Statistikken omfatter omkring 80 procent af alle handler for ejerlejligheder og parcel- og rækkehuse.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet