Citroën er klar med en ny C3, der får salgsstart flere steder i Europa til november, mens den kommer til Danmark i starten af 2010.
C3'eren er vokset en anelse og er nu 3,94 meter lang og 1,71 meter bred. Bilens runde facon giver en halvhøj siddeposition og et bagagerum, der rummer 300 liter.
Trods den større karosse, har C3 ikke taget på i vægt. Med sin størrelse er C3 først og fremmest en solid bybil, men den kan også klare sig på både lande- og motorvej. I byen er en af styrkerne en vendediameter på 10,2 meter, på landevejen er det især motorerne, der gør C3 spændende.
PSA-Gruppens 90 hestes HDi-motor med partikelfilter nærmer sig 25 kilometer pr. liter og et CO2-udslip på 99 gram pr. kilometer. I 2011 lanceres motorer med Stop & Start af anden generation. Der vil være fem- og seks-trins gearkasser i modelprogrammet, som vil byde på dieselmotorer med en udledning af CO2 på 95 og 90 gram.
Hvad benzinmotorerne angår, vil den kommende tre-cylinders generation byde på udgaver, der udleder under 100 gram CO2 pr. kilometer.
Citroën fortsætter med at udvikle specielle forruder. Den nye C3 kan leveres med en særlig type forrude, "Zenith", som giver et godt udsyn i højden, både for fører og passager foran og passagererne bag. Synsfeltet fremad øges med 80 grader i højden, og sammen med de slanke forstolper giver det alle ombord et ekstraordinært udsyn.
Mogens Thomsen
mt@folketidende.dk
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet