Margit Rasmussen åbner den 1. december officielt dørene i hendes private bolig i Sønder Kirkeby for de af lokalområdets forældre, der gerne vil bruge en privat børnepasser til at passe deres kære små.
Efter lige knap 40 år som dagplejemor i det kommunale netværk af dagplejetilbud i Møllebakkedistriktet på Østfalster oplevede Margit Rasmussen nemlig for et halvt år siden at blive fyret på grund af Guldborgsund Kommunes omlægninger af dagplejetilbuddene i Møllebakkedistriktet.
- Og jeg synes, det var en rigtig tarvelig måde, kommunen valgte at gøre det på ved at afskedige alle fem dagplejemødre i distriktet uden at lade nogen fortsætte. For der er stadig behov for dagplejemødre i området, det er ikke alle børn, der er egnet til at være i institution, lyder kritikken fra den rutinerede dagplejemor i Sønder Kirkeby i forhold til de kommunale omlægninger på dagplejeområdet i Møllebakkedistriktet.
Margit Rasmussen mener ikke, at kommunen vinder noget rent økonomisk ved at have lagt dagplejetilbuddene i Møllebakkedistriktet om til to integrerede institutioner i Horreby og altså ingen tilbud om dagplejemødre i henholdsvis Horreby, Falkerslev, Karleby, Nørre Ørslev og Sønder Kirkeby - i sidstnævnte er Margit Rasmussen dog som foreløbig Møllebakkedistriktets eneste sprunget ud som privat børnepasser, som forældre frit kan vælge og få tilskud til.
- Så jeg kan ikke se, at kommunen har sparet noget, når der åbenbart stadig er behov i lokalområdet for en privat børnepasser og måske også for flere hen af vejen, siger Margit Rasmussen, der selv har fem faste børn at passe allerede og flere børn stående på venteliste.
Margit Rasmussen har i øvrigt mærket stor opbakning hos forældregruppen, der har opfordret hende til at springe ud som privat børnepasser.
Det har ikke været muligt at få en kommentar i går og i dag fra leder af dagplejen i Guldborgsund Kommune, Lene Stilund Jeppesen.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde