OPEL Med Opel Corsa som Årets Bil i Danmark 2007 fik autoforhandler Thomas Skotte, Opel og SsangYong i Nykøbing F. og Sakskøbing, fremgang i salget i 2007 ? og den fremgang skal holdes i år.
- Corsaen har været det helt store trækplaster og den bil, der har sørget for salgsfremgangen. En fremgang som vi skal holde fast i ved at have de rigtige priser på de rigtige biler, siger Thomas Skotte, som forventer, at Corsaen vil få endnu flere kunder via den nye Ecoflex diesel til cirka 152.000 kroner.
- Der er også en ny Agila på vej. Den arbejder vi hårdt på at få hjem til den rigtige pris.
- Ellers kan vi byde på et mildt facelift til Zafira, der både får nogle fornuftige prisjusteringer og en kanontilbud med 1,6 liters benzinmotoren.
- Sidst på året vil Opel præsentere den nye Insignia ? afløseren for Vectra ? der bliver lidt større end den nuværende Vectra-model, fortæller Thomas Skotte.
Stadig autocampere
2007 blev året, hvor autoforhandlerens andet bilmærke, SsangYong, fik en ordentlig lussing via afgiftsomlægningen.
Både autocamper-udgaverne og gulpladesalget blev over en nat slået i stykker.
- Vi har stadig nogle autocampere til gode priser, og heldigvis er vi begyndt at få forespørgsler på Rexton 4X4.
- Modelpaletten med de små firehjulstrækkere er heller ikke uinteressant, mener Thomas Skotte, der dog erkender, at han som SsangYong-forhandler ser længere frem.
- I 2009 kommer SsangYong med to personbiler. Det bliver spændende.
Selv om Thomas Skotte er overbevist om, at han nok skal holde salget, spår han, at nybilsalget falder i år.
- Jeg synes, der er tegn på en afmatning.
- Salget står, som normalt , ret stille her i starten af året, men går dog i ryk.
- Alligevel tror jeg, at nybilsalget vil falde, mens brugtbilsalget stiger, siger Thomas Skotte, der ikke vil begræde den udvikling, da han elsker at handle med brugte biler.
Mogens Thomsen
mt@folketidende.dk
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker