Regeringen må betale langt flere penge, hvis det skal lykkes kommunerne at levere frokost til alle landets børnehavebørn fra nytår. Det mener både kommuner og forældre.
Ifølge kommunerne er løftet om madordninger direkte underfinansieret, især fordi fripladser og søskenderabat ikke er med i regnestykket, der skal give rugbrødsmadder og gnaveagurker i de danske daginstitutioner.
- Med hensyn til fripladser og andre tilskudsordninger, så har vi et hængeparti. Nogle af de penge har man ikke taget højde for i regnestykket, da man lavede madordningen, og det må der rettes op på ved de kommende økonomiforhandlinger med regeringen, siger Jørn Sørensen (R), formand for KLs Børne- og Kulturudvalg.
Han vil ikke sætte beløb på, hvor mange millioner, kommunerne ønsker mere til madordningerne.
- Men det er ikke et ubetydeligt beløb, siger han. Også KL's formand og næstformand har tidligere varslet, at frokosten til de mindste bliver et hedt emne ved de kommende økonomiforhandlinger.
Forældrenes organisation, FOLA, er enig:
- Madordningen er en fremragende idé, men det kræver, at regeringen som minimum dækker for de manglende indtægter ved fripladser og søskendegaranti, siger Lars Klingeberg, formand for FOLA.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker