Friskoleelever siger nej tak til cykelprøve

Stokkemarke Friskoles elever får hverken checket cykler eller cykelkørsel.
Friskolen har, som alle andre skoler fået tilbudet om at være med i de cyklistprøver, politiet og Rådet for Større Færdselssikkerhed afholder. 

Men dens elever deltager ikke i testen, skønt skoleleder Kurt Jensen, der er ivrig tilhænger af motion og friluftsliv, meget gerne ville have det. For eleverne vil ikke være med. 
- Det irriterer mig voldsomt, siger Kurt Jensen. 

Vægringen har dog næppe at gøre med, at eleverne fra Stokkemarke nærer et brændende ønske om at bedrive letsindig kørsel på ulovlige cykler. 
- Det er blevet temmelig moderne, at forældrene kører børnene både til skole og til alle deres fritidsaktiviteter, siger Kurt Jensen. 

Selv så han gerne, at børnene cyklede ikke blot til skole, men også på nogle af de ekskursioner, de drager på som led i undervisningen.

Stokkemarke Friskoles elever får hverken checket cykler eller cykelkørsel.

Offentliggjort Sidst opdateret