- Frugtfestivalen i Sakskøbing har et kæmpepotentiale, siger formanden for Guldborgsunds erhvervs- og turismeudvalg Flemming Jantzen (V), efter at udvalget har anbefalet at støtte Sydhavsøernes Frugtfestival med 225.000 kroner til at holde festival for tredje gang.
Pengene kommer fra kommuneplanpuljen, hvor der står en million kroner, og egentlig er det ikke meningen at pengene skal bruges til tilbagevendende begivenheder.
- Men de skal også have tid til at udvikle deres potentiale, siger han og peger på Døllefjelde-markedet, som begyndte i det små for mere end 35 år siden, men er jo siden blevet ganske stort.
Den gastronomiske iværksætter Claus Meyer, som både er initiativtager og formand for festivalens bestyrelser, glæder sig ved den tidlige opbakning, som giver arbejdsro i planlægningen.
- Vi har ansøgninger ude om tilsammen 1,5 millioner kroner, for det vil give os mulighed for at lave en frugtfestival af internationalt format, siger Claus Meyer.
Næstformanden, fejøboen Karen Hvidtfeldt, uddyber perspektiverne.
- Sydhavsøerne har Danmarks bedste klima til æbler, pærer og blommer. Vi skal være Danmarks frugthave Nr. 1, og frugtfestivalen i Sakskøbing skal være for hele Danmark.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet