Fugtig Knækkerygmarch

Det kolde og fugtige vejr lørdag holdt mange hjemme fra den årlige Knækkerygmarch.
Talemåden om, at det ikke handler om vejret men påklædningen havde mange valgt at lade råde. Men desværre for FDF blev mange hjemme i varmen. Hvis vejret arter sig når der afholdes Knækkerygmarch deltager godt 500 personer. I år blev det til 264 personer og en snes hunde. Se billedserie: KLIK

De der kom, fik en dejlig oplevelse i den nyudsprungne Frejlev Skov.
For 34. gang bød FDF i Kettinge velkommen til den otte kilometer lange Knækkerygmarch.
Der var start fra rastepladsen ved Fuglsang, hvorfra deltagerne blev kørt i bus til Knækkerygstenen i Frejlev Enghave. I bussen fik deltagerne et kort historisk indblik i Knækkerygstenens dramatiske historie.

Efter den korte bustur var det tid til gåturen ad den afmærkede rute tilbage til startstedet.
FDF over 25 frivillige sørgede for, at deltagerne undervejs kunne tage et velfortjent pusterum. Der blev, som traditionen byder det, bagt pandekager over bål i skoven, og udbudt drikkevarer, pølser, varm kaffe og nybagt kage.
 
Foto: Foto: Anders Knudsen

264 trodsede en kold maj-lørdag og deltog i årets Knækkerygmarch. Billedserie

Offentliggjort Sidst opdateret