Fuldt hus til modeshow Nysted

Ikke et ondt ord om programmer som Danmarks Næste Topmodel og tilsvarende fra udlandet.
Hvad skal man med de små nymfer, når der findes gode modeller som Mette, Lene, Camilla og alle de andre smukke modeller fra Nysted og omegn?

I hvert fald var de mere naturlige og havde tøj på, der var til at betale, da de gik catwalk på The Cottage søndag eftermiddag.
 
Bag modeshowet stod Hos Marianne og Partex med de to gamle skolekammerater Marianne Olsen og Birthe Poulsen som indehavere. - Vi er jo ikke konkurrenter men kollegaer. Og vi vil gerne vise, hvad vi kan og har i Nysted. At man lige tjekker her, før man eventuelt køre andre steder hen, siger de to kolleger.
 
Der var udsolgt til modeshowet, der blev overværet af 100 kvinder i alle aldre.
Efterfølgende holdt de to butikker søndagsåbent for gæsterne, så de kunne prøve - og gerne købe - noget af tøjet på egen krop.
 
Foto: Foto©Jan Knudsen

Billedserie: Alle stole var optaget, da de to forretninger Partex og Hos Marianne søndag afholdt fælles modeshow på The Cottage i Nysted

Offentliggjort Sidst opdateret