65 tønder land skal nu ryddes for telte, vogne, toiletter, hegn og massevis af affald. For 31. gang er det lykkedes at afholde det Døllefjelde Musse Marked uden alvorlige problemer.
En træt men tilfreds formand ser tilbage på fire hektiske dage. På spørgsmålet om, hvad der kendetegnede det 31. marked svarer formanden for markedet Ole Ottosen.
- Især vores torsdag med Rasmus Seebach og Medina var et scoop, det var en fantastisk dag for os, siger Ole Ottosen
Fødevarestyrelsen havde pålagt alle markeder en afgift på 110 kroner pr hest ved kræmmermarkederne landet over. En afgift som skulle være med til at finansiere fødevareregionernes kontrol af hestene. Derfor havde Døllefjelde Mussemarkedet sagt nej til heste. Afgiften blev dog trukket tilbage få dage før markedet. Men for sent til, at der kunne arrangeres hestemarked, og det ærgrede formanden:
- Marked nummer 31 kommer til at stå som året, hvor der ikke kom heste på Dølle. Vi har nu prøvet det, og det kan gå, men vi vil have heste tilbage. Så vi håber, at de omstændigheder, der har ført til det, falder på plads.
Ole Ottosen ligger desuden ikke skjul på, at hvis ikke godt 650 hjælpere knoklede frivilligt i ugevis, var der ikke noget, som hed Døllefjelde Musse marked, og han sender dem alle sammen en kæmpe tak.
Se også de mange billeder fra markedet:
De store karruseltur
Brødrene Olsen
Uhm Dølle ærter, flæskesvær og alt det andet
Lørdag på Dølle i billeder
Torsdag og fredag på Dølle
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker