Når ambulancen kommer susende med en hjertepatient på båren, er det afgørende, at der er grøn bølge gennem Nykøbings mange lyskryds.
En rolig kørsel uden opbremsninger og accelerationer gør, at redderen bag i vognen kan give patienten en bedre behandling. Og chaufføren, der slipper for at køre over for rødt, slipper for stress og ansvar for en eventuel ulykke.
Derfor har Falck og Nykøbing F. Kommune og senere Guldborgsund Kommune siden 2006 samarbejdet med firmaet Safe Crossing Solutions K/S (SaCs), som har opfundet et gps-system, der giver grøn bølge og rydder lyskrydsene, når ambulancen kommer.
Erfaringerne fra forsøgsperioden viser dog, at den første version af systemet ikke kører optimalt. Der er problemer med at finde den rigtige gennemsnitshastighed, så sikkerheden bevares for alle trafikanter, samtidig med at ambulancen kommer frem så hurtigt som muligt i en glidende kørsel.
Derfor har Guldborgsund Kommune, SaCs, Vejdirektoratet og Falck netop været kaldt til fællesmøde om perspektiverne i at arbejde videre på en grøn bølge “version 2.0”.
Parterne er enige om, at der er stort potentiale i projektet, men det kræver endnu to års udviklingsarbejde, før den optimale version er klar. Der er dog ingen af de involverede parter, der har penge til det formål, så nu sender de en fælles ansøgning til Trygfonden med anmodning om støtte - og det undersøges, om EU også vil spytte penge i projektet.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker