Grænsekontrol stopper ikke tyske turister

Tysk minister-opfordring til boykot af Danmark på grund af toldstramningen har prellet af på de tyske turister.

Tvært imod. De er kommet i endnu større mængde end sidste år.
Det er meldingen fra de udlejningsbureauer, Folketidende har været i kontakt med.

Denne og næste uge er de to største ferieuger, og meldingen er samstemmende: Vi har rigtigt mange tyske turister- flere end sidste år. De skandinaviske og indenlandske turister er her også i større tal end i 2010. 

I denne uge har er været udsolgt, og det er heller ikke til at opdrive et sommerhus på Falsters østkyst i næste uge.
- I morgen er den største indflytterdag på sæsonen. Vi har vel omkring 400 nøgleudleveringer i Marielyst, og vi kan melde alt udsolgt i næste uge i vores i alt 600 sommerhuse ligesom i denne uge.
- Vi har ledige huse i august, fordi ingen af de nordlige tyske delstater har ferie i den måned. Men tyskerne er her nu. De er ikke skræmt væk, siger daglig leder Janne Edvardsen, Novasol, Marielyst, der mener, at 2011-sæsonen tegner bedre end sidste år.

Det samme siger daglig leder Lone Frost, DanCenter Marielyst, der sidder på omkring 200 sommerhuse i området.

Tyskerne lader sig ikke skræmme af toldkontrol og boykot-ønsker. De strømmer til Marielyst, og i endnu større tal end sidste år.

Offentliggjort Sidst opdateret