Guldborgsund Kommune blev forleden hædret med en europæisk pris for sin ny digitale borgerservice.
Prisoverrækkelsen foregik i London tirsdag aften, hvor Guldborgsund Kommunes administrerende direktør Ib Østergaard Rasmussen blev kaldt på scenen for at modtage en innovationspris for kommunens digitale fjernbetjente borgerservice. Det skete ved CiscoLive Awards, som det firma, der har leveret borgerbetjeningssystemet står bag.
Prisen, som store private firmaer som British Telecom Mobile og Telekom Deutschland også var nomineret til, blev uddelt i kategorien “Most innovative Collaboration Project”. I alt 63 projekter fra hele Europa var indstillet til prisen.
- Vi er blevet hædret for at have været med til at udvikle et system, hvor flere teknologier arbejder sammen, siger Ib Østergaard Rasmussen.
Oprindeligt blev kommunen præsenteret for et digitalt borgerbetjeningssystem, hvor borgerne både skulle anvende tastatur, telefon, computermus og scanner for at kunne kommunikere med Guldborgsund Kommune.
- Vi sagde dengang, at den teknologi ikke ville virke i forhold til vores borgere, som den oprindeligt var. Derfor blev der udviklet et specielt system til os, og det er det, vi vinder på, siger Ib Østergaard Rasmussen, om systemet, hvor borgeren blot skal tale til skærmen, som hvis der stod en person overfor dem.
- Det er fint at vinde, men dybest set er det borgerne, der er vinderne med den digitale borgerservice. Hvis vi ikke havde den, er det ikke sikkert, der fortsat ville være mulighed for at opretholde en borgerservice i borgernes nærhed, siger Ib Østergaard Rasmussen.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker