Hårdtrockende knægte er tilbage
Rock Hard Power Spray vender tilbage til deres anden hjemby, når de giver koncert i Nakskov 20. november.
For tre år siden bragede det odenseanske rockband Rock Hard Power Spray ind over den danske musikhimmel som en meteor. Siden har de fire gutter ikke haft tid til at kigge tilbage.
Bandet har turneret på USA’s østkyst, spillet for 25.000 kinesere i Beijing og indtaget diverse festivalsscener med succes, og så har de et midt i den hårdtslående rockmusik et blødt punkt når det kommer til Nakskov.
Derfor er bandet tilbage på Vestlolland, når de i denne måned er rundt på en miniturne. Et besøg i Huset hører sig næsten til for bandet, der består af Mattias Hundebøll på vokal og guitar, Frederik Valentin, også på vokal og guitar, samt Ask Fogh på bas, og Simon Andersen på trommer.
Koncerten i Huset, som er arrangeret af Løvehjerterne, bliver den første efter Rock Hard Power Spray har sendt deres helt nye single “Bad Day” på gaden, og mon ikke der er garanteret en intens og svedig koncert, som er bandets varemærke.
Billetsalget foregår fra Butik Nicolai og Super Best i Nakskov, og ud over hovednavnet vil man kunne opleve “Stupid White Men” som opvarmning til koncerten.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker