Selv om det er sommerferietid, vejret var egnet til grill i haven, og der var fodbold i tv, så samlede borgermødet om helhedsplanen for Gedser i Østersøhallen mandag aften cirka 100 deltagere, som fik det endelige forslag til udviklingen i såvel Gedser by som for Gedser Odde ind under huden.
Erhvervs- og Turismeudvalget stod som mødearrangør. Og mens udvalgets formand, Flemming Jantzen, bød velkommen, var ordstyrer, og rundede af, så informerede arkitekt Dan Hasløv fra arkitektfirmaet Hasløv & Kjærsgaard om forslaget til helhedsplanen, der skal gøre investorer interesserede i at investere i projekter i Gedser.
Men på flere punkter ser forslaget væsentlig anderledes ud end visionsskitserne i det forslag til helhedsplan, som blev præsenteret på et borgermøde i januar.
- Den store udfordring består i at gøre Gedser til et spændende sted at bo og et spændende sted for turisterne at besøge, fastslog Dan Hasløv, hvis gennemgang af af helhedsplanens delområder satte tyk streg under betydningen af Scandlines planlagte ombygning af terminalområdet og flytning af dette til området vest for Gedser Remise, er en kvalitet for byen.
Scandlines planer om at rykke terminalen vestpå har betydet, at kanalhavnen i visionsskitsen fra januar nu ikke længere kan anlægges på Kroghagen. Den vil i stedet for blive anlagt langs Vester Voldgade, som på den nordlige side af Moltzaugade skal gå over i et gadekær og et vandpoloområde.
På havnesiden af kanalen peges på hotel, restauranter, outletcenter, et sted til liberale erhverv og endelig småbådshavn.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde