Sukkerindholdet i en præfabrikeret gløgg er i ni ud af 10 tilfælde lige så hemmelig som selve opskriften. Det viser Børsen FødevareSundheds gennemgang af 10 færdigblandede gløggprodukter. Alle er købt i et supermarked, og kun i et tilfælde får forbrugeren at vide, hvor meget energi, der kommer fra sukker. Og det er en skam, for størstedelen af de testede produkter er så søde, at det nærmest hviner i tænderne, mener både Preben Vestergaard Hansen, der er ekspert i human ernæring, og kollegaen fra Suhrs, Michael René, sensoriker og levnedsmiddelingeniør. Begge har gennemgået varedeklarationerne for oplysninger om kalorieindhold og ingredienser og har efterfølgende blindsmagt de 10 produkter.
- Jeg tør godt vædde min lønseddel på, at der er mere sukker i flere af dem, vi har smagt på, end der er i en sodavand, siger Preben Vestergaard Hansen til Børsen FødevareSundhed og opstiller et simpelt regnestykke.
-Tager man to glas gløgg og lægger fire æbleskiver med sukker og syltetøj oveni, får man kaloriemæssigt dækket 40 pct. af en voksen kvindes daglige energibehov, og så har man ikke engang fået rigtig mad endnu, siger Preben Vestergaard Hansen og beklager, at forbrugerne ikke får muligheden for at vælge de søde varianter fra, fordi energiindholdet og forholdet mellem ingredienserne holdes hemmeligt.
Eneste undtagelse er den økologiske gløgg fra Grønnegården, som er købt i Irma. Den er dog også for feinschmeckere med en pris på 98 kr./literen, hvilket gør den til testens dyreste.
De fleste varianter vidner også om, at der også tilsættes masser af e-numrene, blandt andet for at øge holdbarheden, hvilket sukkeret i forvejen er med til. Alle varianter på nær to indeholder ifølge varedeklarationen e-nummeret E202, det konserverende middel kaliumsorbat. Enkelte indeholder også E224, også kaldet sulfitter. De bruges til at forlænge holdbarheden på vin og hjælper også med at holde på farven.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker