Enhedslistens trafikordfører i Folketinget Per Clausen har foreslået, at der oprettes en særlig pulje, som skal hjælpe de kommuner, som rammes ekstra hårdt af snevejret - og de ekstra udgifter, som følger med sneen.
Forslaget lyder på en halv milliard, som skal hjælpe de kommuner, som har været særligt udsat for vinterens rasen.
Gert Motensen er formand for klima-, miljø- og teknikudvalget i Lolland Kommune, og han kan godt se fordelene.
- Jeg synes det er en god ide, for vejret rammer forskelligt i Danmark, siger han og forklarer:
- Det gjorde det i år i januar og februar, og det gør det tilsyneladende også nu.
Han understreger dog, at puljen jo ikke behøver at blive brugt hvert år, men kun skal benyttes, når der er områder af landet, som allerede har brugt deres snerydningsbudget, fordi de har været hårdt ramt.
Gert Mortensen mener, at det må være muligt at sammenholde de omkostninger, den enkelte kommune har, med DMIs vejrmelding og på den måde vurdere, hvor stor en andel af puljen kommunerne eventuelt skal have.
Han ser også en fordel for Lolland Kommune, som allerede har brugt mange penge på sne i år. For det kunne betyde, at de store udgifter på snerydning muligvis ikke vil have den effekt, at der skal skæres på for eksempel ældre eller Lollands hårdt trængte arbejdsmarked.
- Det kan simpelthen ikke undgås, at det vil gå ud over den enkelte borger, hvis ikke vi får en fælles pulje til hjælp mod sneen, understreger Gert Mortensen.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde