For knapt tre år siden åbnede daværende direktør for Hotel Maribo Søpark, Henrik Søby, en wellness-afdeling, der skulle være hotellets varemærke i fremtiden. Nu er det hele slut. Hotellet opgiver den hårde konkurrence på wellness-området.
- Vi har mærket en klar nedgang i forespørgslen på vores wellness-tilbud, og frem for at fortsætte med en underskudsforretning vælger vi at sige helt stop, fortæller direktør Yvonne Rasmussen.
Da hotellet hoppede med på wellness-bølgen var de blandt de første på Sydhavsøerne, men siden er flere kommet til. Alene i Maribo er der flere tilbud om velvære for kroppen. For Yvonne Rasmussen har det været vigtigt, at kvaliteten på de wellness-tilbud, som hotellet har tilbudt, har været helt i top.
- Fornylig gik vi over til at have rent professionelle ansatte, og selv om kun to har været fastansat, og resten har været afløsere, er det en meget dyr løsning, forklarer direktøren.
At det bliver dyrt skyldes ikke mindst, at den store efterspørgsel finder sted i weekenden, hvor der er rigtig mange, der vil have massage.
- For at få et ordentlig flow, og for at vores gæster ikke skal vente alt for længe, har det været nødvendigt med fire ansatte på vagt, siger Yvonne Rasmussen, der mener, at hotellet har haft mellem 12 og 20 besøgende i wellness-afdelingen hver weekend.
Resten af ugen har der til gengæld været meget tomt. Selv om tilbuddene har været markedsført for de lokale, er det kun få, som har taget imod, og det har gjort det endnu sværere at få konceptet til at løbe rundt med to fuldtidsansatte.
Palle Nevad Frandsen
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker