Hun tog seerne med storm

Hun fik et par hårde ord med på vejen af Thomas Blachmann, men Linda havde seerne på sin side, da der fredag aften blev sat punktum for årets X Factor.  
Sangerinden fra Færøerne vandt finalen i et tæt kapløb med Alien Beat Club, mens Mohamed måtte tage til takke med en tredjeplads.
 
Undervejs i det stort anlagte tv-show gik finalisterne på scenen med engelske Take That, der stod for indlagte underholdning, mens seernes sms-stemmer blev talt op.
 
Store følelser
Allerede i sekunderne før Linda gik på scenen første gang, fik seerne en forsmag på, hvilke store følelser, der var i spil i kulissen. Den færøske sangerinde fremstod rørt og skulle lige sunde sig, før hun fyrede op under sin version af Pinks "So What".
 
Det rakte til en plads i den endelige afstemning med Alien Beat Club, der for deres del gik på scenen med et medley af "The circle of life" og "Just dance" af henholdsvis Elton John og Lada Gaga.
 
Op til den endelige afgørelse sang finalisterne "Det Bedste Til Sidst", der er skrevet af Søren Rasted, der både er kendt fra Aqua og Hej Matematik.
 
I sidste ende skilte kun to procent af stemmere de to finalister. Linda kan nu se frem til at skulle indspille en cd, der var del af førstepræmien.




Linda fra Færøerne vandt X Factor i tæt kapløb med Alien Beat Club

Offentliggjort Sidst opdateret