Hver sjette danske Facebook-bruger overvejer at smutte
Foto: Mikkel Rariq Khan Polfoto
POLFOTO/arkiv
Facebook er dog ubestridt danskernes foretrukne sociale medie.
Det er efterhånden mere end fire ud af fem voksne danskere, der har en profil på Facebook. Det viser en ny undersøgelse fra YouGov foretaget for metroxpress.
Men tallene viser samtidig, at det langtfra er alle, der er glade for at have en profil i den opadvendte tommelfingers paradis. Således overvejer hver sjette Facebook-bruger i undersøgelsen at slette sin profil.
- Det kan være resultatet af flere års negative historier om, hvordan Facebook håndterer private oplysninger, og de afsløringer, der har været af staters og kriminelles misbrug af følsomme oplysninger, mener Jacob Mouritzen, der leder social medie-afdelingen hos bureauet Mindshare.
Han mener samtidig, at brugerne i højere grad er blevet bevidste om, at Facebook tjener penge på at vide så meget om dem som muligt.
- Facebook er og bliver en pengemaskine, og brugerne er i sidste ende produktet. Men når det er sagt, så er der også mange, der ikke forstår, hvad Facebook egentlig kan og ikke kan. Der findes mange rygter og misforståelser derude, siger Jacob Mouritzen til metroxpress.
Han tror dog ikke, at brugerne vil gøre alvor af deres overvejelser om at forlade Danmarks største sociale medie.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde