Lolland Kommunes nye turistudspil har vakt harme blandt mange borgere på Lolland.
Som Folketidende.dk skrev i sidste uge, undrer de sig over, hvorfor kommunen nu vil hjælpe nye turistattraktioner i gang med overskuddet fra salget fra ubåden, mens netop denne og Grøn Verden har måttet lukke.
En af dem, der undrer sig over Lolland Kommunes oplæg, er Carsten Andersen. Som idémand til Teknikkens Univers har han selv været i kontakt med kommunen for at få hjælp til sit projekt.
- Det ser pænt ud på et stykke papir, men det er ikke til meget gavn. De ved jo godt, at der er mange mennesker, der arbejder med en række projekter. Men ligeså snart der er noget, der er ud over det sædvanelige, holder de kortene tæt til kroppen, og det er lidt sørgeligt, siger han.
Carsten Andersen fortæller, at han ikke tidligere har fået meget hjælp, når han har henvendt sig.
- Kommunen siger, at vi skal lave en forretningsplan, men det er vi jo godt klar over. Jeg undrer mig derfor over, at de ikke kommer med noget mere konkret, vi kan bruge som udgangspunkt, siger Carsten Andersen.
Teknikkens Univers, der er planlagt ved Maribo, er fortsat i en produktudviklingsfase. Selvom Carsten Andersen tror, det bliver svært at få del i de penge, kommunen stiller til rådighed, er han derfor alligevel gået i gang med at forberede en ansøgning, så projektet i fremtiden kan blive en realitet.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde