Meningerne har været delte og meget markante om julemusikken, som har lydt fra højttalere i gågaderne i Nykøbing hele december måned. Folketidende har modtaget flere læserbreve, som i meget stærke vendinger kritiserede musikken - og ikke mindst kvaliteten af lyden.
- Vi gider i hvert fald ikke at få arrangeret musik igen på den måde. Med al den kritik og ballade, der har været, så er det ikke det værd, fortæller Henrik Petersen, formand for Cityforeningen.
Der var ellers rørende enighed i foreningen om, at det kunne være sjovt at afprøve at spille julemusik i gaderne.
- Vi fik et billigt tilbud om omsætning af højttalere, så det besluttede vi at prøve. Vi vidste godt på forhånd, at de højttalere, som skulle sættes op ikke havde verdens bedste lydkvalitet.
- De minder sådan lidt om en megafon. Men de skulle også være vejrbestandige - og så længe det var et forsøg, skulle det heller ikke være for dyrt, forklarer Henrik Petersen.
Kritikken i læserbrevene var så voldsom, at Henrik Petersen brød sit princip om ikke at svare på læserbreve.
Især frisør Knud Heickendorff blev irriteret på lyden og skrev blandt andet i et læserbrev: “”Jeg tager mig selv i at håbe, at en eller anden behjertet autonom sjæl vil øve lidt hærværk og klippe ledningerne til højtalerne over”.
- Jeg opfattede det som en opfordring til hærværk, derfor blev jeg nødt til at reagere, selvom jeg normalt aldrig svarer på læserbreve, siger Henrik Petersen.
Cityforeningen fjernede dog højttaleren foran Knud Heickendorffs salon, og Heickendorff selv blødte sine formuleringer lidt op i et nyt læserbrev. Hvis der ikke havde været den markante kritik, kunne han sagtens forestille sig, at man havde videreudviklet idéen til næste år.
- Man kunne forestille sig, at vi havde sat nogle rigtige højttalere op med en meget bedre lyd næste år. Men nu bliver det ikke til noget, siger Henrik Petersen.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde