Ildkuglen der satte sindene i kog

Foto: Robert Mikaelyan fotograferede meteoren fra Groningen i Holland.

Den store ildkugle på himlen 13. oktober om aftenen var en meteor - og den faldt ikke ned i Danmark.

Offentliggjort Sidst opdateret

Politiet fik 13. oktober klokken 19.12 en anmeldelse fra en bilist, som kørte ved Søllested og mente at have set en stor ildkugle på himlen forsvinde i retning af “Hummingen”. Men det var nok en lovlig lokal betragtning.

Ildkuglen var en stor meteor og er rapporteret både fra Nordtyskland, Holland og Skandinavien. Ikke mindst i Tyskland vakte fænomenet furore.

Ifølge den lokale ufo-ekspert Ole Henningsen fra Søllested er der intet, der tyder på nedfald af rester af meteoren i Danmark, men formentlig langt sydligere i Europa.