Steven Spielberg med historiens fjerde spillefilm om Indiana Jones samt nye værker af instruktører som Clint Eastwood, Steven Soderbergh og Woody Allen.
Det var blot nogle af de navne, som ledelsen på filmfestivalen i Cannes rystede ud af ærmet, da den onsdag præsenterede programmet for dette års festival.
Både "Indiana Jones and the Kingdom of the Crystal Skull" og Woody Allens "Vicky Cristina Barcelona" vises uden for konkurrence.
Filmen om Indiana Jones har nok engang Harrison Ford i titelrollen, mens Allen præsenterer stjernerne Penélope Cruz, Scarlett Johansson og Javier Bardem i sin historie fra Barcelona.
Soderbergh deltager i hovedkonkurrencen med sit dobbeltværk om Ernesto "Che" Guevara, og de to film har titlerne "Argentineren" og "Guerilla". I spidsen for en international rollebesætning spiller Benicio del Toro den argentinsk-fødte revolutionshelt.
Som sædvanlig lokker festivalen titusindvis af branchefolk, journalister og turister til den franske rivierakyst med et menukort, hvor gammelt og nyt, glamour og eksklusiv filmkunst optræder side om side.
77-årige Clint Eastwood passer fint ind alle steder på kortet, og hans ny film, "Changeling", er en af de 20, der skal dyste om den fineste pris, De Gyldne Palmer. Blandt de skuespillere, Eastwood bruger, kan nævnes Angelina Jolie og John Malkovich.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker