Ingen ballader og blød pop!

Lørdag er der dømt hard rock på Kobberkedlen med Ladyland feat. Mayanoa.

Offentliggjort Sidst opdateret

Er du til hard rock á la Hendrix, Zeppelin og ACDC og lækker performance bør du lægge vejen forbi Kobberkedlen lørdag kl. 22.30.

Her indtager bandet Ladyland feat. Mayanoa nemlig den lille intime scene. Med Mayanoa i front er du garanteret en solid omgang hård rock, der trækker toner tilbage til Janis Joplin eller en kvindelig version af Chris Cornell - og akkompagneret af et eksplosivt lydtæppe, der igen og igen trækkes væk under dig.

Ladyland leverer ingen ballader og blød pop - kun hård rock iblandet intensitet, attitude og hæsblæsende rockstemning i reneste form. Det er girl power i højeste potens med rod i en ren urkraft af kærlighed til rockmusikken.