(ingen overskrift)

SKAL IKKE BEDØMMES. ER MED SOM FYLD.

Ingrid Hedstrøm:”Under jorden i Vilette”, 260 sider, 250 kroner, Forlaget Cicero.
Jonas Moström; ”Hjertets mørke”, 288 sider, 250 kroner, Forlaget Cicero.
Michael Hjorth og Hans Rosenfeldt: ”Manden, der ikke var morder”, 442 sider, 299 kroner, Forlaget Hr. Ferdinand.

BOGANMELDELSE - Svenske kriminalromaner har et stort publikum i Danmark, og forsyningslinjerne synes at være intakte. Der er gang i oversættelserne fra svensk til dansk, og aktuelt kan opmærksomheden henledes på hele tre nyoversættelser. De er vel ikke fra øverste skuffe, men dog yderst læseværdige.

Èn af krimierne foregår delvist i Belgien, idet Ingrid Hedstrøm i ”Under jorden i Vilette” igen sender den belgiske undersøgelsesdommer Martine Poirot på banen. Hun har allerede optrådt i to romaner, ”Lærerinden i Vilette” (2008) og ”Pigerne i Vilette” (2009), der begge er blevet prisbelønnet i Sverige. 

Denne gang handler det om efterforskningen af mordet på en ung journalist, der var i gang med en undersøgelse af en minekatastrofe i 1950’erne. Martine Poirots efterforskning fører hende til Sverige, hvor hendes mand er vokset op, og videre ind i fortiden, der jo har det med at skjule dystre hemmeligheder. Udmærket plot og professionel spændingsopbygning.

Hovedpersonerne i Jonas Moströms ”Hjertets mørke”, Sundsvall-kriminalkommisæren Johan Axberg og hans læge-ven Erik Jensen, er også gode bekendte af en del krimilæsere. Romanen er nemlig den tredje i serien om dem. Jonas Moström er blevet sammenlignet med den svenske krimidronning Camilla Läckberg, og det har ganske givet medvirket til at øge hans læserskare. 

Johan Axberg og Co. får noget at se til, da nogle drenge under leg i skoven finder et kvindelig. Det ligner en seksualforbrydelse, men sagen er mere indviklet og fører til andre mord. Og Erik Jensens kone, Sara, der tager på kursus i Provence, kommer også i farezonen. Så det er ikke spænding, der mangler, og desuden er romanen noget særligt i kraft af den ægteskabshistorie, der er vævet ind i den, historien om læge-vennens problematiske ægteskab. 

I Michael Hjorth og Hans Rosenfeldts debutroman ”Manden, der ikke var morder” præsenteres læserne for en ny krimihelt, kriminalpsykologen Sebastian Bergman, der er specialist i seriemord og profilering af gerningsmænd. Han inddrages i en sag om mordet på en 16-årig dreng, men ved siden af arbejdet, som han udfører professionelt, tager han sig tid til at provokere sine omgivelser og til at dyrke det svage køn. 

Han er ikke så lidt af en original og en romanperson af den slags, der egner sig til at blive hovedperson i en serie. Det har forfatterparret da også planer om at gøre ham til, og usandsynligt er det vel ikke, at det ender med en tv-serie.